Artister
Mads Langer
Alle debutanter har en drøm om at få opmærksomhed og blive hørt, og Mads Langer gik et skridt videre, da han i 2006 udgav sin første cd. Han malede drømmen med brede penselstrøg på coveret på cd´en, som han gav titlen Attention Please. Hensigterne var reelle, da han vitterlig havde noget særligt at byde på med et ubestrideligt talent: Han sang godt, han kunne spille diverse instrumenter, og han kunne komponere en god sang.
Albummet blev produceret og mixet af Søren Balsner fra Carpark North, som gjorde et godt stykke arbejde med at trække Mads´ mange kvaliteter frem i cd´ens elleve sange. Radiostationerne kvitterede da også med at lægge den unge sangskriver i hot rotation, og Breaking News blev et stort hit.
I 2007 blev han hyret som kapelmester på stykket Hedwig And The Angry Inch med Anders W. Berthelsen i hovedrollen på Nørrebro Teater. Og næppe var der taget hul på 2008, før sangen Forbandet stille, som han skrev sammen med Julie Maria, vandt en konkurrence og blev titelnummer til Mungo Parks opsætning af Shakespeares Othello.
Indimellem teateropgaverne rejste han frem og tilbage mellem Europa og USA, skrev sange her og der og lod sig i det hele taget inspirere af de mennesker og musikere, han mødte på sin vej. Af en pulje på knapt 100 sange har han udvalgt elleve til album nummer to, der blot bærer hans navn som titel. Mads Langer (2009) er et flot album, der tager udgangspunkt i stolte singer/songwriter-traditioner, og derfor består samtlige sange den ædle ssngskrivnings lakmusprøve: De kan alle spilles på en akustisk guitar.
Det har Mads allerede gjort. Flere gange endda, for han er ikke bleg for at optræde alene med sin guitar, og han er god til at fylde de intime rammer ud. Men han kan også være rockende udadvendt på en scene, når han optræder med sit faste band. Han kan så meget. Og vil så meget. Og derfor var det også forståeligt, at han krævede opmærksomhed dengang. Attention please!
Koncerter - Mads Langer
| 14.09.2010 | Train, Århus C. |
| Se touren | |
| 15.09.2010 | Tobakken, Esbjerg |
| Se touren | |
| 16.09.2010 | Train, Århus C. |
| Se touren | |
| 17.09.2010 | Stars, Vordingborg |
| Se touren | |
| 23.09.2010 | Posten, Odense C |
| Se touren | |
| 24.09.2010 | Folkets Hus i Struer, Struer |
| Se touren | |
| 25.09.2010 | Vejle Musikteater, Vejle |
| Se touren | |
| 26.09.2010 | Det Bruunske Pakhus, Fredericia |
| Se touren | |
| 28.09.2010 | Jazzhouse, Kbh. K |
| Se touren | |
| 29.09.2010 | Jazzhouse, Kbh. K |
| Se touren | |
| 30.09.2010 | Tante Olga, Randers C |
| Se touren | |
| 01.10.2010 | Bakkehuset, Ikast |
| Se touren | |
| 02.10.2010 | Skjern Kulturcenter, Skjern |
| Se touren | |
| 03.10.2010 | Skråen, Ålborg |
| Se touren | |
| 23.10.2010 | Jazzhouse, Kbh. K |
| Se touren | |