Han scorede en af de største danske radiosucceser i nyere tid, "da han trængte til at snakke. Ikke tale, bare snakke. Som man gør det vest for Valby Bakke". Den deserterede Skanderborg-dreng sørgede i den grad for, at topografien kom på hitlisten, og sangen blev en sand landeplage. Så stor at den også fandt vej ind i sangbogslitteraturen, hvor den blev optaget som én af ganske få helt nye sange i Den Nye Sangskat (Aschehoug, 2005).

Peter Sommers første album På den anden side (2004) afslørede dog, at der er mere i ham end en tur til vest for Valby Bakke. Pladen viste i særdeleshed, at han kan noget med ord. Han forstår at vride vrangen ud på det danske sprog, så ellers helt almindelige sætninger pludselig kan få en ny mening. Han beskriver, han rapporterer, og han fortæller med sans for detaljen. Hans brændsel er en nysgerrighed, og med den maler han billeder, som vi andre kan tage til os. Det var derfor fuldt fortjent, da han vandt P3 Prisen 2004.

På den anden side var ikke en enlig svale, og i foråret 2006 cementerede ordekvilibristen succesen med cd´en Destruktive Vokaler (2006), som han - lige som med debuten - havde skabt i et tæt samarbejde med produceren Henrik Balling. Vokalerne var måske destruktive, men sproget var konstruktivt, og Sommer var særdeles veloplagt i den nye samling sange. Alligevel lykkedes det ham igen at toppe indsatsen et par år senere, da han udgav den mere rockende Til rotterne, til kragerne, til hundene (2008). Et enigt anmelderkorps gav ham årets måske bedste anmeldelser, og især blev hans samfundskritiske tekster værdsat. "Den danske skjalds sande arvtager... [albummet] er voldsomt konfronterende og helt umuligt at undslippe", skrev Gaffa i en fem-stjernet anmeldelse, mens Politiken også havde armene helt i vejret og udråbte pladen til en "langtidsholdbar nydansk klassiker".

Inden Peter Sommer sprang ud som solist, var han den ene halvdel af duoen Superjeg, der udgav cd´erne Alt er ego (2002) og Øst/vest (2003). De blev omtalt som noget af det bedste i nyere tids danske musik, især på grund af deres helt specielle danske tone, og Superjeg blev da også nomineret til to Steppeulve (musikkritikernes "grammy") og en Danish Music Award. Til trods for opmærksomheden med Superjeg er det dog de tre soloplader, som for alvor har kanoniseret Peter Sommer som en af tidens bedste sangskrivere herhjemme.

Fem plader inde i karrieren er han Til rotterne, til kragerne, til hundene, men står også på et foreløbigt højdepunkt af karrieren. De nye sange er som skabt til scenen, hvor Peter altid har været særdeles vedkommende og gjort en god figur til glæde for hans store publikum, som kvitterer ved hverken at snakke eller tale, men blot lytte. Til Peter og hans ord fra den anden side af sproget.