Fem år er lang tid, men nogle gange kan årene forklares. Som når det gælder Tim Christensen. Der er fem år imellem Honeyburst (2003) og Superior (2008), men Tim har ikke slappet specielt meget af i den periode. Han brugte først mere end ét år på at turnere rundt i Danmark og resten af Europa, inden han satte et midlertidigt punktum med to spektakulære optrædener i Abbey Road Studios i London, som resulterede i cd/dvd´en Live At Abbey Road Studios (2004), der er den bedst solgte rock-dvd i Danmark.

Dernæst turnerede han igen rundt i landet for lutter røde lygter, for publikum ville ikke slippe ham oven på kraftanstrengelsen med Honeyburst. Albummet, som gjorde så stort indtryk på de ansatte i den københavnske pladebutikskæde GUF, at de formelt gjorde udgivelsesdagen til en T-dag og kun ville sælge Honeyburst. Kæden indrykkede store annoncer i aviserne for albummet, og kunder, som efterspurgte andre plader den dag, blev høfligt, men bestemt afvist og bedt om at komme igen dagen efter! Eller i stedet købe Honeyburst! 

Det var en plade af den kaliber, Tim Christensen skulle følge op, og derfor brugte han da også en del tid på sangskrivningen og indspilningen af Superior. Som han synger i albummets titelnummer er han perfektionist, og derfor får hans mange fans altid kun det bedste af det bedste; både når det gælder plader og koncerter. Det har de altid gjort, og derfor står Tim Christensen i dag - mere end 15 år inde i karrieren - stadig på toppen af dansk pop og rock.

Ingen - og slet ikke Tim selv - havde forestillet sig den succes, da han som teenager sammen med to skolekammerater stillede op i konkurrencen DM i Rock og vandt. De tre knægte brød i den grad igennem lydmuren og skrev et væsentligt stykke dansk rockhistorie med deres første album. Dizzy Mizz Lizzy (1994) solgte hurtigere, end cd-fabrikken kunne nå at trykke dem, og Tims band blev de nye stjerner i dansk musik. Hits som Waterline, Barbedwired Baby´s Dream, Love Is A Loser´s Game og ikke mindst Silverflame brændte sig fast på den danske radiohimmel. Dansk rock var med ét blevet genfødt, og inden Ole Lukøje havde sunget solen ned og selv gået i seng, havde cd´en solgt imponerende 220.000 eksemplarer. Aldrig før var et dansk debutalbum solgt i så stort et antal, og intet syntes at kunne stoppe det unge band, som i samme periode - og på rekordtid - gik fra at spille på Københavns ydmyge spillesteder til landets største friluftsscener og festivals.

Belønningen faldt prompte: Tre grammyer og den særlige Folkets pris, inden gruppen tog til Japan og lagde landet ned. Med det andet album Rotator (1996) cementerede gruppen succesen og beviste, at ord og begreber som "held" og "enlig svale" ikke fandtes i deres vokabularium. Balladen 11:07 PM blev dén sommers landeplage, og det andet album kastede to Grammyer af sig. Dizzy Mizz Lizzy havde således fået opfyldt deres drømme og tog et langt frikvarter, inden de hev stikket helt ud i marts 1998. De fire år med Dizzy Mizz Lizzy blev fire år med konstant succes for Tim, og de blev senere kogt ned til to timer på den dobbelte opsamling The Best Of Dizzy Mizz Lizzy (2002), der som en bonus også indeholdt live-cd´en, Live In Århus.

Det var ikke nemt at tage beslutningen om at opløse Dizzy Mizz Lizzy, for det forpligtede at være landets populæreste rockband, som nærmest havde skrevet soundtracket til en hel generation. Men Tim var nødt til at gøre det, og det banede vej for en karriere som solist i eget navn. Han debuterede med Secrets On Parade (2000), som med hits som Get The Fuck Out Of My Mind, 21^st Century High, Love Is A Matter Of..., Watery Eyes og Kings Garden blev en enorm succes i platinklassen. Albummet var en veldisponeret blanding af potente rocksange og mere inderlige, melankolske ballader, og på den måde kom det til at binde bro mellem de gamle Dizzy Mizz Lizzy-plader og Honeyburst.

For mange er Honeyburst Tims svendestykke. Fyldt med gode sange af stor melodisk skønhed i både melankolske ballader, klassisk rock i gammeldags forstand og lige-på-og-hårdt, moderne rocksange. Intet udtryk var Tim fremmed, og albummet kastede da også en sand perlerække af hits af sig med Whispering At The Top Of My Lungs, How Far You Go, Jump The Gun, Surfing The Surface og især Right Next To The Right One, lige som det nærmest gjorde rent bord ved Danish Music Awards 2004, hvor Tim hjemtog trofæerne Årets Album, Årets Sanger og Årets Producer.

At Tims sange appellerer bredt, har vi danskere altid vidst, men resten af verden blev opmærksom på det i 2007, hvor Celine Dion fortolkede Right Next To The The Right One på sit succesalbum Taking Chances.

Det var en appelsin i turbanen for Tim, at "verdens bedst sælgende kvindelige kunstner" havde udset sig en af hans sange at fortolke, men der stopper historien ikke. Der er stadig sange, der skal skrives og præsenteres live for publikum, og med udvalget på Superior er Tim Christensen godt gearet til på ny at møde sine mange fans på landets spillesteder.