Tilbage

Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skov

Den 22. april 2021 udkommer Hvis vi ikke taler om det, Leonora Christina Skovs længe ventede fortsættelse til den prisbelønnede erindringsbog, Den, der lever stille. Kort efter udkommer sangerinden og komponisten Kristina Holgersens nye album, der byder på et tekst- og musikunivers baseret på ord og stemninger i de to bøger, akkompagneret af Line Felding på cello og andre instrumenter.

De tre kvinder inviterer til en aften, hvor Leonora fortæller om skriveprocessen med Hvis vi ikke taler om det og bl.a. læser op fra de steder i de to bøger, der har inspireret Kristinas lydspor. Kristina giver et indblik i musikkens tilblivelse og fremfører numrene akkompagneret af Line på cello, guitar og autoharpe.